HAND THE BALL åbner kontor i København

HAND THE BALL har haft til huse i Kolding og Fredericia i fondens første fire leveår. Men efter at Kim Fischer er blevet ansat som direktør i fonden, åbner HAND THE BALL nu også et kontor op i København.

Kim og HAND THE BALL kommer til at have til huse i hjertet af hovedstaden på Toldbodgade 55B i Amalienborgs baghave. Kontoret er en del af et kontorfællesskab hos det digitale marketing bureau Kvantum Copenhagen, der blev startet i 2014 af Martin Graeser og Rasmus Frølund Thomsen.

Vi håber, at kontorfællesskabet i fremtiden kan sætte yderligere skub i den allerede positive udvikling, som HAND THE BALL har oplevet gennem hele sin levetid. Derudover håber vi, at HAND THE BALL og Kvantum til hverdag kan hjælpe hinanden med at opnå fremtidige mål.