Om

news_02_big

HVAD ER HAND THE BALL?

Hand The Ball er en ikke-erhvervsdrivende fond, der har til formål at højne børn og unges livskvalitet i udviklingslande og katastrofeområder verden over gennem fysiske, konkurrencefri gruppeaktiviteter med den unikke, punkterfri Hand The Ball bold.

Børn og unge mennesker i udviklingslande og katastrofeområder står overfor udfordringer, der rækker langt ud over fattigdom, sygdom, kriminalitet og fare. Ofte klarer de ikke at udvikle den mentale styrke, der skal til både at klare dagens udfordringer og samtidig bevare håbet om og motivationen for en fremtid.

Hand The Ball nærer børnenes selvtillid, skaber mening og udvikler deres sociale færdigheder gennem leg, bevægelse og konkurrencefrie spil, der bringer et element af glæde tilbage til en virkelighed præget af overlevelse og skaber styrkende mentale, fysiske og sociale resultater, hvor de er mest nødvendige.

HVAD ER EFFEKTEN?

Hand The Balls unikke styrke ligger i konceptets stramme fokus på legens enestående kraft. Aktiviteterne bygger på indsigter i de positive sociale og mentale effekter af fysiske gruppeaktiviteter og fra street håndbold projekter i både Danmark og Kenya.

Forandringerne sker, når det skift i sindstilstand, en positiv gruppedynamik medfører, opstår gennem legen. Glæden, grinene, holdfølelsen – den øjeblikkelige demonstration af, fysisk aktivitet gør godt, og at venskaber er mulige på tværs af alder, køn, evner og baggrund.
Der er ingen regler eller konkurrenceelementer, så kommunikation bliver en grundlæggende del af legen, og fokus rettes naturligt mod lysten, samværet og dynamikken i aktiviteterne. Uden andre udstyrsbehov end bolden og fleksible principper, der gør det muligt at spille overalt, skaber Hand The Ball skabe resultater fra det øjeblik, bolden gives op – hvor som helst.